Jazzkoncert på Platform K
Den aarhusianske kvartet Lygtevenner indtager Platform K, hvor de skaber nærvær og ro gennem melodisk, nordisk inspireret jazz.
)
Den aarhusianske jazzkvartet Lygtevenner indtager scenen på Platform K. Publikum kan se frem til en aften med nærværende, melodisk jazz, der rummer både kulde og varme, længsel og tryghed.
Kvartetten består af Holger Crone (guitar), Mads Thordahl Fisker (bas), Laurids Hollensberg (altsaxofon) og Noah Harlis (trommer). Deres sammenspil udspringer af et tæt venskab og en fælles passion for den nordiske og amerikanske jazztradition.
Repertoiret er egne, jordnære kompositioner – enkle melodier med et klangunivers inspireret af Jakob Bro, Bill Frisell og Paul Motian. Med deres musik ønsker Lygtevenner at skabe et intimt rum, hvor publikum kan komme tættere på både musikken og hinanden.
“Vi vil gerne give publikum en oplevelse, hvor ro og fordybelse kan vokse frem – et øjeblik hvor man kan trække vejret dybt og bare være til stede,” siger bandet.
Oversigt
- 22. okt. 2025
- 19:30 -20:30
- Platform K, Madevej 2, 8700 Horsens