Vandreforedrag: Theis Ørntoft
Du inviteres til en sanselig og tankevækkende vandring i naturen, hvor litteratur, natur og klimakrise flettes sammen i et poetisk og refleksivt rum.
Med headset og Silent Disco-høretelefoner bevæger vi os ind i Theis Ørntofts forfatterskab – et landskab af ord, der kredser om det menneskelige, det naturlige og det truede.
Under trækronerne vil du blive guidet gennem Ørntofts tekster, tanker og tematikker. Det bliver en vandrende oplægssession, hvor du lytter, går og sanser – alene og sammen med andre.
Vandringen slutter indenfor på Platform K, hvor vi samles i en faciliteret samtale. Her åbner vi op for refleksioner, spørgsmål og fælles undren: Hvad betyder det at være menneske i en verden i brand? Hvordan kan litteraturen hjælpe os med at forstå – og måske forandre?
🔥 Kom med, og lad ordene tænde noget i dig.
Hvis du bliver forhindret i at deltage, så send en besked til svah@horsens.dk, så andre kan få gavn af pladsen
Link til billet: Salg - Et vandreforedrag med Theis Ørntoft
Om Theis Ørntoft
Theis Ørntoft skriver bøger, der rækker langt ud over det enkelte menneske – og samtidig dybt ind i det. Hans forfatterskab bevæger sig i krydsfeltet mellem autofiktion og samfundskritik, mellem det intime og det globale. Når Theis går i dialog med en interviewer til arrangementerne, åbner han gerne døren til sin kreative proces og sætter ord på nogle af tidens mest presserende spørgsmål – om mandens rolle, om naturens skæbne, og om det moderne menneskes eksistentielle vilkår. Theis Ørntoft er modtager af bl.a. P.O. Enquist-prisen og EU’s Litteraturpris og har markeret sig som en original og tankevækkende stemme i samtiden.
Aktør: Horsens Kommune i et samarbejde med Horsens Kommunes biblioteker.
Oversigt
- 26. okt. 2025
- 14:00 -15:30
- Mødested: Foran Horsens Banegård - Slutsted: Platform K
- Gratis (med billet)