Gå til hovedindhold
Kunst
Fra d. 20/10-23/10

Snurretoppen udstiller i Kuben

I uge 43 kan du opleve en kunstudstilling med værker fra den lokale kunstskole Snurretoppen. Snurretoppen er en kunstskole for voksne med særlige behov, der ligger i Vestbyens beboerhus i Horsens.

Skolens kunstform tager udgangspunkt i ”Art brut” historien. Det betyder "rå kunst" på fransk, og er et begreb skabt af den franske kunstner Jean Dubuffet i 1945, der beskriver den umiddelbare og ukonventionelle kunst skabt af uuddannede kunstnere, såsom børn, fængslede, mentalt syge og handicappede. Begrebet bruges ofte synonymt med "Outsider Art".

Arbejdet foregår indenfor de klassiske discipliner tegning, maleri, grafik og skulptur. Desuden arbejder eleverne i workshops, projekter og udsmykninger i løbet af året.

Skolen deltager på mange udstillinger både i Horsens og rundt om i Danmark samt i udlandet. Eleverne har udstillet i flere hovedstæder i Europa f.eks. Amsterdam, Helsinki og Paris.

Hvert andet år rejser skolen til hovedstæderne i Europa og ser på kunst og besøger andre kunstskoler for udviklingshæmmede.

Foto: Kunstværk af Jonas Torp