Sætter EU krigen eller klimaet først?
Hør skarpe oplæg af Alexander Holm og DEO’s eksperter og bidrag med dine tanker, når vi debatterer, hvordan vi sikrer, at den grønne omstilling ikke taber pusten i krigens skygge. Debattens resultater deles med danske EU-parlamentarikere.
)
EU har de seneste år sat sig selv på verdenskortet som klimapolitisk frontløber med Green Deal og bindende reduktionsmål. Men siden 2022 har krigen i Ukraine og energikrisen lagt massivt pres på budgetterne og de politiske prioriteringer. Derfor er der opstået et helt afgørende dilemma: Hvordan sikrer vi fremdrift indenfor både klima og sikkerhed? Kan man være lige så ambitiøs på begge områder eller må vi acceptere mere global opvarmning?
“Vi lever i en farlig tid. Vi befinder os i en periode med oprustning og Europa er klar til at øge sit forsvarsbudget massivt.” Sådan lød det fra kommissionsformand Ursula von der Leyen i marts 2025. Siden da har EU’s og dets medlemslande brugt flere hundrede milliarder euro på genoprustning, mens investeringerne i grøn energi, bæredygtig landbrugspolitik og klimatilpasning halter efter. Samtidig er skepsissen mod nye klima- og miljøkrav blandt mange borgere og virksomheder de seneste år vokset, og flere europæiske regeringer frygter vælgerflugt, hvis tempoet i omstillingen sættes op.
Kan man meningsfuldt balancere begge hensyn? Og hvilke konsekvenser vil det have for helt almindelige borgere i EU, hvis oprustning ender med at udhule klimainvesteringer?
Vær med til en helt særlig aften, hvor du både vil blive inspireret og få mulighed for at deltage aktivt i debatten. Og ikke mindst: Få et unikt indblik i EU-formandskabet indefra – arrangementet afholdes i ATRIUM-salen i Forum Horsens, hvor flere af EU’s officielle møder finder sted i løbet af formandskabet.
Efter debatten vil vi indsamle jeres argumenter og dele dem med de danske medlemmer af Europa-Parlamentet.
Program
19.00: Oplæg ved miljøjournalist Alexander Holm. Vært på Det billige skidt på Radio IIII. Klummeskribent på Altinget, Kaskelot og Politiken og manden bag mediet og podcasten Den Dyriske Time.
19:30: Er EU gået død i den grønne omstilling? Oplæg ved DEO
19.40: Debat ved bordene. Mulighed for at dele håb og bekymringer via vores borgervæg og digitalt.
20:00: Kaffe og kage.
20.20: Kan EU redde klimaet? Oplæg ved DEO
20.30: Debat ved bordene.
20.50: Afrunding og afstemning.
21.15: Tak for i dag.
Arrangementet har modtaget støtte fra Europa-Nævnet og TrygFonden.
Deltagelse er gratis, men tilmelding nødvendig. Du tilmelder dig her: https://deo.dk/debat/saetter-eu-krigen-eller-klimaet-foerst/
Oversigt
- 23. okt. 2025
- 19:00 -21:15
- ATRIUM, Forum Horsens, 8700, Horsens