Portrættegninger med Iris Bakker
Kom forbi, når Iris Bakker live-tegner portrætter af dig og dine uden at se på papiret i KUBEN.
)
Kom og oplev Iris Bakker når hun live-tegner nærværsportrætter af dig og dine uden at se på papiret. Med hurtige, levende streger og begge hænder i brug fanger hun dit udtryk på få minutter – en intens, nærværende oplevelse, du kan tage med hjem som et minde.
Iris har specialiseret sig i blindtegning, hvor hun tegner uden at se på papiret. I stedet kigger hun på dig hele vejen igennem og lader hænderne arbejde intuitivt, frit og umiddelbart. Resultatet er et udtryksfuldt portræt, der indfanger tilstedeværelse, energi og nærvær.
Portrætterne tager ca. 2 minutter pr. person og tegnes efter først-til-mølle-princippet. Du er meget velkommen til at kigge med, mens Iris tegner – uanset om du selv står i kø eller blot er nysgerrig på processen.
Foto: Creative Oak
Oversigt
- 14. okt. 2025
- 13:00 -16:00
- KUBEN