Europas forsvar og sikkerhed: Er vi alene hjemme?
Danmarks mest citerede forsker, Peter Viggo Jakobsen, fortæller om den nye sikkerhedspolitiske situation i Europa, mens borgmester Peter Sørensen fortæller om Horsens' rolle som værtsby under EU-formandskabet.
)
Horsens er for anden gang værtsby under Danmarks EU-formandskab, og vil i løbet af oktober være vært for hundredvis af politikere, embedsfolk og journalister, som vil deltage i en række møder i Forum Horsens.
Men hvad vil det sige at være værtsby under det danske EU-formandskab? Hvilke foranstaltninger skal Horsens gøre sig inden, at byen skal være værtsby? Hvilke aktiviteter vil der være i byen i løbet af efteråret? Og hvad indebærer det helt konkret at være værtsby? Det og meget mere kan du komme og høre mere om når borgmester Peter Sørensen indleder aftenen med at fortælle om rollen som værtsby.
Herefter følger et oplæg af Peter Viggo Jakobsen fra Forsvarsakademiet, Danmarks mest citerede forsker i de danske medier i 2024.
Kom og hør ham give sin analyse af den sikkerhedspolitiske situation i Europa efter, at Trump har skabt tvivl om USA's vilje til at forsvare sine europæiske NATO allierede, hvis de bliver angrebet af Rusland. Det har han gjort med sin Ukraine politik, sin hårde kritik af NATO’ ønsket om at annektere Grønland og sin handelskrig mod EU. Er NATO død eller kan alliancen reddes og hvad er konsekvenserne for Danmark og Europa?. Det er det eksistentielle spørgsmål, som Europa nu skal stille sig selv, efter vi har været taget USA's beskyttelse for givet siden 1949.
Arrangementet er gratis, men kræver tilmelding. Tilmelding kan ske via bibliotekets hjemmeside: https://horsensbibliotek.dk/horsens-bibliotek/arrangementer/foredrag-underholdning/europas-forsvar-og-sikkerhed-er-vi-alene
Oversigt
- 09. okt. 2025
- 18:40 -20:15
- Salen, Horsens Bibliotek, Tobaksgården 12, 8700 Horsens